Nyhed: Nu kan du tilmelde dig kreative kurser gennem FOF Randers

INDEHAVER LENE NIELSEN

 

Arbejder som indehaver, psykoterapeut, coach og arbejdsmarkedskonsulent. Uddannet proceskonsulent, systemisk coach, organisk psykoterapeut og pædagog.

 

Jeg har et stærkt socialt engagement, og hele min arbejdsmæssige baggrund har indeholdt udviklingsarbejde og kontakt til mennesker, som befandt sig i situationer, hvor de var i fare for at miste taget i sig selv, på arbejdsmarkedet og i samfundet.

 

I 2002 etablerede jeg Konsulentfirmaet Silkebjørnen som et tilbud med både solid faglighed og hjerte. Alle de mennesker, som jeg har fået lov at følge, har givet mig en levende viden om forskellige mennesker og livssituationer. Det gør at jeg altid har ro, ydmyghed og rummelighed med i det jeg laver.

 

I de senere år har jeg i Silkebjørnen samlet en gruppe medarbejdere, der udvikler og forbedrer vores koncept med hver deres særlige faglige kunnen og initiativer i arbejdet.

 

  • Som jobkonsulent og mentor kender jeg systemet godt og har bred kontakt til mange forskellige arbejdspladser.
  • Som psykoterapeut har jeg solid praksiserfaring med både individuel terapi og gruppeterapi. Jeg er medlem af Psykoterapeutforeningen.
  • Som pædagog har jeg 15 års arbejdserfaring fra døgninstitutioner for unge.
  • Som selvstændig er jeg aktiv i netværk både ved selv at deltage aktivt i relevante netværk og ved at bruge netværk i jobskabelsen for vores kursister.

 

 

Samtalen er helt central i mit arbejde. Jeg er optaget af at møde mennesker, der skal vælge retning, og af at yde dem hjælp til selvhjælp. Jeg er lidt af en ildsjæl og giver sjældent op.

 

Når jeg laver kurser for personalegrupper eller grupper af borgere, skal de - ud over at give mening - også foregå i et behageligt miljø. Jeg kan godt lide at finde en sjov eller overraskende form, der gør det muligt at servere tungt stof i en let form.

 

Læs Lene Nielsens CV her

Konsulentfirmaet Silkebjørnen v. Lene Nielsen, Dybbølvej 5, Randers Kaserne, 8930 Randers NØ, CVR 27107362