Nyhed: Nu kan du tilmelde dig kreative kurser gennem FOF Randers

COACHING OG TERAPI

 

Coaching og terapi er individuelle forløb.

 

Coaching - et personligt træningsforløb

Du kan bruge coaching, hvis du ønsker hjælp til personlig udvikling på bestemte områder som kommunikation, karriere, uddannelse eller personlige relationer.

 

En coach hjælper dig med at nå dit mål ved at "stå på sidelinjen" og gøre dig mere bevidst og i stand til at handle. Coachen hjælper dig med at give dig selv udfordringer i lige tilpas mængde.

 

Coaching er ikke nok til at hjælpe dig i mål, hvis du har følelsesmæssige problemer, der står i vejen for at du kan udvikle dig derhen, hvor du gerne vil. Her har du i stedet brug for terapi.

 

Terapi

Nogle gange oplever du at livet er svært og gør ondt, eller du føler dig låst fast i negative følelser og tanker. Her kan terapeuten hjælpe. Et terapeutisk forløb handler om følelsesmæssige eller traumatiske områder i livet.

 

Terapi kan hjælpe, hvis du har generelle følelser af depression, angst eller lavt selvværd, der står i vejen for dig, eller hvis du har oplevet noget følelsesmæssigt voldsomt som ulykke, dødsfald eller skilsmisse.

 

Terapeuten hjælper dig med at bearbejde problemerne og følelserne, og med at få indsigt i egne tanker og handlemønstre og løse op for de følelsesmæssige knuder, der binder dig. Bagefter bliver det nemmere for dig at komme videre med dit liv.

 

Flere af Silkebjørnens ansatte er uddannede psykoteraputer og coaches. Ring for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

Konsulentfirmaet Silkebjørnen v. Lene Nielsen, Dybbølvej 5, Randers Kaserne, 8930 Randers NØ, CVR 27107362