Nyhed: Nu kan du tilmelde dig kreative kurser gennem FOF Randers

MATCH COACHING, Hvad er det?

 

Du kan læse vores match coaching folder for hold ved at klikke på billedet.

 

Match coaching er et kursustilbud hos Silkebjørnen som anden aktør, der løber over 13 uger med 2 dages undervisning om ugen samt individuelle coachingsamtaler. Kurset er for ledige fleksjobbere, og dets sigte er at få kursisterne videre ud i fleksjob eller virksomhedspraktik.

 

Match coaching-kurset kan tilpasses alle grupper, også f.eks. sygemeldte der skal tilbage på arbejdsmarkedet. Der kan følges op med en individuel mentorordning, hvis det viser sig nødvendigt for at kursisten kan holde fast i sit nye job, praktik eller uddannelse.

 

Silkebjørnen har særlig stor erfaring med kurser der bringer ledige i fleksjob, og vi har opnået gode resultater med mange forskellige kursister. Vi er på grund af vores faglige baggrunde og stedets lille størrelse gode til at tilbyde psykisk syge eller sårbare og socialt udsatte mennesker et godt kursusforløb, som de kan profitere af. Disse mennesker har oftest masser af gode kompetencer, der er behov for på arbejdsmarkedet, men de får ikke brugt deres evner, fordi deres psykiske og/eller sociale problemer står i vejen for dem.

Du kan læse vores match coaching folder for individuelle forløb ved at klikke på billedet.

 

Det coachende, som er gennemgående i både kurser og samtaler er medvirkende til at skabe en positiv udviklingsproces og til at gøre den enkelte proaktiv i forhold til at finde handlemuligheder og at gå efter sine mål.

 

Tre af Silkebjørnens konsulenter er selv ansat i fleksjob, og de tre brænder varmt for at gøre en forskel for andre mennesker, der gerne vil have samme mulighed.

Konsulentfirmaet Silkebjørnen v. Lene Nielsen, Dybbølvej 5, Randers Kaserne, 8930 Randers NØ, CVR 27107362