Psykoterapi ved Silkebjørnen i Randers og på Djursland

Vi er to dedikerede psykoterapeuter der elsker at skabe forandring:

leneoglotte.png

Vi har mange års terapeutisk baggrund, og er uddannet indenfor eksistentiel psykoterapi, kropsterapi, familieterapi og coaching. Vores uddanelses/arbejdsmæssige baggrund er bred og har rødder i beskæftigelses -, sundheds- og børne/unge området. Endelig har vi suppleret med uddannelser i mindfullnes, tankefeltsterapi, NADA, systemisk proceskonsulent, Mediyoga terapeut/ lærer.

Vi har udviklet vores koncept gennem alle årene siden Konsulentfirmaet Silkebjørnen blev stiftet i 2002. Vores navn fortæller om dualiteten i vores tilgang, hvor vi både fokuserer på at udvikle kraften og styrken og på at møde dig med blidhed, ro og anerkendelse. Vi har erfaret, og tror på, at vi som mennesker udvikler sig ved i terapien og kontakten at opnå både indre kendskab og føling med sig selv og ved at turde handle og skabe forandringer, der hvor det ønskes.

Vi har gennemgået flerårigt supervisions- og uddannelsesforløb ved organisk psykoterapeut

 

Medlem af Psykoterapeutforeningen

Medlem af Psykoterapeutforeningen

Vi er eksperter indenfor:

 

Arbejdsliv

Vi har begge et særligt speciale i at arbejde med dig, når arbejdslivet gør ondt. Du kan være ramt af stress, psykisk- eller fysisk sygdom, som har alvorlige følger for dit arbejdsliv. Eller du trives ikke på din arbejdsplads på grund af konflikter, samarbejdsproblemer mm.

Vi ved hvor svær en krise, det kan medføre at stå i en uvis situation med angst for fremtiden. Du kan have en hverdag med smerter og spekulationer, der vokser. Du rammes eksistentielt, når fundamentet økonomisk, identitetsmæssigt, fysisk og følelsesmæssigt er usikkert og truet. Måske smitter det også af på dit sociale liv, du kan opleve angst ved at komme ud, relationer der ændrer sig og i det hele taget afsavn i forhold til det, du ikke kan deltage i.

Dit selvværd rammes, du kan opleve usikkerhed og tvivl på om du er god nok. Du får i terapien kvalificeret sparring og fordybelse for at opnå accept af dig selv og overblik til at finde din vej og dine strategier igennem krisen. Hvis du er sygemeldt eller ledig trækker vi også på vores kendskab til dette fra vores mangeårige samarbejde med jobcentre.

 

Stress

I vores stressbehandling arbejder vi helhedsorienteret, og har fokus på både at bearbejde og opnå bevidsthed for at kunne stoppe op og skabe ro og forandring.

Når du er stresset, så er du også ramt fysisk, du kan have fysiske symptomer som åndenød, rysten, svimmelhed, sved, synsforstyrrelser, søvnproblemer mm.

Psykisk oplever du uro, tvivl, frygt, angst, forvirring, hukommelses- og koncentrationsproblemer mm.

Socialt oplever du måske, at du trækker dig, det føles uoverkommeligt, og du bliver ensom, og mangler livskvalitet.

Når vi arbejder med dig og din stress, så møder vi dig, der hvor du er, og arbejder både mentalt, kropsligt og med den følelsesmæssige heling og bearbejdning. Udover samtaleforløbet, så kan behandlingen yderligere indeholde mediyoga, naturterapi og NADA.

 

Personligt terapeutisk forløb

For dig, der ønsker at arbejde dig igennem en svær periode, konflikter i dine relationer eller i forhold til dig selv. Her fordyber du dig, udfordres, rummes, forløses følelsesmæssigt, trøstes mm. Du opnår fodfæste og selvindsigt, som gør dig i stand til at tage skridtene videre fra en uoverskuelig og fastlåst situation. I arbejdet med at komme fremad, vil du også blive coachet til at sætte dig mål, og tage beslutninger om handling.

Vi har både erfaring med at arbejde med mennesker, som er midt i livet og med unge.

 

Parterapi

I kommer sammen, og i et parterapeutisk forløb taler vi om, de problemer i oplever i jeres forhold. Vi er som terapeuter facilitatorer for jeres kommunikation med hinanden, så den bedres, og I opnår en forståelse for hinanden. Vi laver parcheck, spejling og i træffer beslutninger om det, der skal gøres indtil næste samtale.

Lokaler

Vi kan tage imod dig/jer enten på kasernen i Randers, Dybbølvej 5, 8930 Randers NØ eller på Djursland Digevej 5, 8950 Ørsted

Billeder fra vores samtalerum

samtalerum-1.png
samtalerum2.png
samtalerum3.png

Vi glæder os til et samarbejde

 

De bedste hilsner

Lene Toftegaard Nielsen

Om Silkebjørnen

Personalet hos Silkebjørnen er indehaver Lene Nielsen og et godt medarbejderteam.
Vi har forskellige kompetencer og livserfaringer, men er fælles om et holistisk livssyn; vi ser hele mennesker omkring os, med evner og behov på mange forskellige livsområder.

 

Find os på Facebook

Vores firmainfo

Randers Kasserne, Dybbølvej 5

(+45) 2278 2616

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Cookies og privatlivspolitik

 

© 2018 Silkebjørnen. All Rights Reserved. Optimeret og design af SEO-Shoppen.dk